Keramiker ved Silkeborgsøerne

Jeg elsker drejeskivens tempo. Jeg elsker flowet, at få noget fra hånden. Modellering og glasering kræver andre former for opmærksomhed. Leg med materialer og processer bliver ved med at inspirere mig.

Mine keramiske kendetegn er et skulpturelt, organisk formsprog sammen med kontrolleret glasering i flere lag. Min kunstneriske kontrol over tilfældighedernes kemi i glasur-arbejdet er altid i udvikling. Grovheden i stentøjsleret varierer. Hvert emne er hånddrejet og unikt, stilen genkendelig og klassisk.

Jeg er uddannet som keramisk formgiver fra Designskolen Kolding i 2001. Jeg modtog samme år et to-årigt igangsætnings-stipendiat for unge nyuddannede kunsthåndværkere fra Statens Kunstfond.

Siden har jeg etableret og udviklet en bæredygtig keramik-virksomhed. Jeg har en række forhandlere i hele landet.

Rikke Elgaard Keramik
Vesterparken 2
8600 Silkeborg
DK – Denmark
Telefon (+45) 21 40 75 88
Copyright: Rikke Elgaard 2001-2022
Billeder kan benyttes med kreditering efter aftale